Kan du også mærke et lille sug i maven, når Bonderøven trækker i lærredsbukserne, finder håndsvendsværktøjet frem og lader hverdagen gå i takt med naturens egen rytme? I en tid, hvor push-notifikationer og supermarkedskæder sætter tempoet, fungerer Frank Erichsens jordnære univers som et kærkomment åndehul – og som en kæmpe inspirationskilde til at blive bare en smule mere selvforsynende.
På Haveliv Guiden elsker vi idéer, der gør livet i hjem og have både grønnere, billigere og hyggeligere. Derfor zoomer vi i denne guide ind på de principper, der får millioner af danskere til at skrue ned for forbruget og op for håndelaget. Du behøver nemlig hverken bindingsværk eller tømmersvend for at lade dig inspirere – en altankasse, et par sylteglas eller en skruetrækker kan være nok til at starte rejsen.
I de næste minutter tager vi dig med fra Bonderøvens gårdsplads til din egen baggård og giver dig:
- Et kig ind i Franks filosofi om enkelhed, kredsløb og håndværk.
- Helt konkrete trin-for-trin-forslag til, hvordan du kan dyrke, lave og reparere mere selv – uanset boligtype.
- En køreplan til at holde gejsten året rundt, spare penge og finde fællesskaber, der løfter projektet.
Sæt kaffekanden over, find notesbogen frem, og lad os sammen opdage, hvorfor selvforsyning i hverdagen ikke bare er muligt – det er også sjovere, sundere og mere bæredygtigt.
Bonderøvens filosofi i øjenhøjde: Enkelhed, kredsløb og håndværk
Hvis du nogensinde har fulgt Frank Erichsen på Kastaniegården, kender du fornemmelsen: tempoet sænker sig, og pludselig føles det helt realistisk at dyrke sin egen mad eller høvle sit eget bræt. Bonderøven er i bund og grund et levende bevis på, at en mere selvforsynende hverdag kan gøres simpelt, jordnært – og ikke mindst meningsfuldt. Her er de fem grundsøjler i filosofien og konkrete bud på, hvordan du kan bringe dem ind i alt fra altankasser til parcelhushaver.
1. Ro i tempoet – “det bliver færdigt, når det bliver færdigt”
Frank viser, at projekter ikke behøver deadlines for at lykkes. Ved at lade arbejdet følge dagslyset og energien, ryger stressen ud af ligningen.
- I praksis hjemme: Sæt én lille opgave pr. uge i stedet for en hel to-do-liste. Eksempel: Uge 17 – sæt purløg i altankasse.
- Bonus: Ved at sænke farten undgår du fejlkøb og “quick-fix” løsninger, som alligevel ikke holder.
2. Respekt for naturens cyklus
På Kastaniegården sås, høstes og bygges der, når årstiden er rigtig. Frank planter ikke tomater i februar, og han banker ikke tagspån på i styrtregn.
- I praksis hjemme: Følg en simpel sæsonkalender: Forspiring i marts/april, udplantning efter sidste nattefrost, høst og konservering sensommer/efterår.
- Altankortet: Dyrk hurtigvoksende salat i for- og sensommer; udnyt varmen til chili og basilikum midt på sæsonen.
3. Brug af lokale materialer
Frank går i skoven efter skavanker til stolper og kører ikke på byggemarked efter trykimprægneret. Det sparer CO₂ og giver en stærk forbindelse til stedet.
- I praksis hjemme: Brug genbrugstræ fra nabobyggere til højbede, hent sten fra egen have til stier, og vælg hjemmeavlede frø eller byttemarked frem for postordre.
- Fordel: Materialerne patinerer smukt, fordi de allerede er tilpasset klimaet.
4. Reparation frem for køb
I stedet for at kassere en skæv skuffe retter Frank den op, og han lappe-svejser plovjernet, når det knækker. “Det nye er sjældent bedre end det, du allerede har”.
- I praksis hjemme: Hold en enkel værktøjskasse klar: skruetrækker, hammer, bitssæt, multimeter og en nål & tråd. YouTube-videoer dækker resten.
- Mindset: Spørg altid “Kan det limes, sys, slibes eller lap-svejses?” før du åbner netbutikken.
5. Glæden ved at kunne selv
Når Frank tager et surdejsbrød ud af stenovnen eller borer et tap-hul i en egereol, stråler han af stolthed. Netop den følelse er brændstoffet, der holder selvforsyningen kørende.
- I praksis hjemme: Start med noget, der giver hurtigt afkast:
- Høst dine første radiser efter 25 dage.
- Lav en liter hjemmelavet yoghurt på 4 timer.
- Sy et simpelt forklæde på en aften.
- Effekt: Hver succes bygger mod til næste projekt og skaber positiv spiral.
Derfor rammer filosofien plet i en travl hverdag
Enkelheden reducerer beslutningstræthed, lokale materialer skærer ned på indkøbstid, og reparation sparer både penge og ture til butikken. Samtidig får du flere pauser i det grønne, hvor pulsen automatisk falder.
Sådan omsætter du idéerne til altan, rækkehus og villahave
- Altan: Ét plantebord med tre kasser (krydderurter, salat, radiser) + en 20 l murerspand som “mini-kompost”. Reparér altanmøbler i stedet for at udskifte dem.
- Rækkehus: Lav to højbede af genbrugspaller, opsæt en 200 l regnvandstønde og udpeg ét skurhjørne som reparationsstation.
- Villahave: Anlæg et lille frugtmix (2 æbletræer, 3 bærbuske), byg et simpelt koldhus af gamle vinduer, og lav et “materialehjørne” med stokke, sten og brædder til fremtidige projekter.
Med Bonderøvens filosofi i baghovedet bliver selvforsyning ikke et stort alt-eller-intet-projekt, men en række rolige, jordnære skridt, der giver mening midt i hverdagen.
Start småt – konkrete skridt til mere selvforsyning i hverdagen
Krydderurter i krukker – Tid: 5 min. pr. såning + vanding et par gange om ugen. Udstyr: urtefrø (fx persille, purløg), jord og tomme spande eller altankasser. Første skridt: Fyld beholderen 3/4 op med jord, så frøene overfladisk og stil dem et solrigt sted tæt på køkkenet.
Salatbede på én kvadratmeter – Tid: 20 min. til anlæg, 5-10 min. ugentligt til lugning. Udstyr: en kvadratmeter jord, blandede salatfrø, evt. fiberdug. Første skridt: Riv jorden løs, bland kompost i og så frøene tæt; høst bladene løbende.
Kartofler i sække – Tid: 15 min. ved lægning, herefter kun vanding. Udstyr: to sorte plastiksække, 5 læggekartofler, 20 l jord. Første skridt: Stik huller i bunden af sækken, fyld 10 cm jord, læg kartoflerne og dæk til; fyld efterhånden mere jord på.
Bærbuske som levende snackstation – Tid: 30 min. til plantning, minimal pleje. Udstyr: ribs- eller solbærbusk, spade, kompost. Første skridt: Grav et hul dobbelt så bredt som potten, sæt busken i, træd jorden til og vand godt.
Minikompost i murerbalje – Tid: 10 min. til opsætning, 2 min. hver gang du tømmer grøntsagsrester. Udstyr: 65 l balje, låg med huller, lidt havejord. Første skridt: Læg et lag tørt haveaffald i bunden, tilsæt køkkenaffald og dæk hver gang med jord; vend bunken månedligt.
Regnvandsopsamling i tønde – Tid: 15 min. installation. Udstyr: regnvandstønde, nedløbsopsats. Første skridt: Sæt opsatsen på nedløbsrøret, stil tønden på et plant underlag – gratis vand til alle krukker.
I køkkenet – Brug sæsonen som kokkebog
Sæsonbaseret madplan – Tid: 30 min. hver søndag. Udstyr: sæsonguide eller app. Første skridt: Skriv ugens grøntsager ned fra din lokale gårdbutik og planlæg retter der matcher.
Basislager á la Bonderøven – Tid: 1 time til indkøb og opbevaring. Udstyr: glas med tætsluttende låg, basisvarer som linser, havre, mel. Første skridt: Tøm skabet, noter huller og fyld op med råvarer du kan bygge måltider af året rundt.
Surdej der passer sig selv – Tid: 5 min. om dagen den første uge, derefter 5 min. om ugen. Udstyr: et syltetøjsglas, mel, vand. Første skridt: Rør 50 g mel med 50 g vand, stil lunt og giv frisk mel/vand hvert døgn til boblerne bruser.
Sylt og gem sæsonens toppe – Tid: 45 min. pr. portion. Udstyr: sylteglas, eddike, sukker, krydderier. Første skridt: Start med rødløg – skær i skiver, kog en lage 1-2-3 (eddike-sukker-vand), hæld over og luk.
Fermentér kraut på to ingredienser – Tid: 20 min. klargøring, 1-2 uger fermentering. Udstyr: skål, patentglas, kål og salt. Første skridt: Snit 1 kg kål, massér 20 g salt ind til væsken pibler, pres i glas, læg vægt på, vent til det dufter syrligt.
I hjemmet og værkstedet – Hold tingene kørende
Reparationskasse på 100 kr. – Tid: 30 min. at samle. Udstyr: multitool, gaffatape, cykellap, nål/tråd. Første skridt: Læg kassen ved spisebordet, så knækkede legetøjsdele, løse knapper eller utætte slanger fikseres med det samme.
Genbrugstræ til simple projekter – Tid: weekendformiddag. Udstyr: palle, nedstryger, skruer. Første skridt: Find en palle på genbrugspladsen, skru den fra hinanden og lav en krydderurtekasse eller fodbræt.
Savbuk af to brædder – Tid: 1 time. Udstyr: to meter lægter, sav, skruer. Første skridt: Skær fire ben á 80 cm og to topbrædder, skrues sammen i X-form – nu har du en bænk og skærebuk i ét.
Lette dyr i baghaven – Hvis pladsen tillader
Tre høns = morgenæg året rundt – Tid: 10 min. dagligt, 1 time ugentligt til rengøring. Udstyr: lille hønsehus (1 m² inde + 3-4 m² løbegård), foderautomat, vandtrug. Første skridt: Tjek lokalplanen, byg et simpelt hus af genbrugstræ, hent høns fra en nærliggende hobbyavler og glid morgenen i gang med egne æg.
Essensen: Vælg ét projekt, gå i gang i denne uge, og lad sejren smitte af på det næste skridt mod hverdags-selvforsyning.
Gør det holdbart: Plan, sæson og fællesskab
Det kræver mere end en spontan forårsforelskelse at blive ved med at dyrke kartofler i sække eller holde gang i surdejen hele året. Nøglen er en plan, der passer til naturens rytme – og til din kalender.
Forår er idéfasen: Sæt én aften af til at skitsere, hvad du vil dyrke, lave en indkøbsliste til frø og jord, og book de datoer, hvor du forspirer og planter ud. Sommer er driftsperioden: Aftal korte “havesidste-minuts”-tjek tre gange om ugen (vand, nip, høst). Efterår er høst & forarbejdning: Skriv i kalenderen hvornår du sylter rødbeder, presser æblesaft og klargør kompostbunken. Vinter er refleksion: Gennemgå noter om hvad der lykkedes, og planlæg justeringer. Den enkle sæsonrute fastholder vanerne uden at de drukner i hverdagens to-do-lister.
Supplér årsplanen med 30-dages mikrovaner. Vælg én vane ad gangen – f.eks. “smid ingen grøntskræller ud, men lav grøntsagsfond hver søndag”. Brug en papirkalender på køleskabet og sæt kryds hver dag vanen lykkes. Efter 30 dage sidder den på rygraden, og du kan vælge næste mikroprojekt, som måske bliver “tag to minutter hver morgen til at hilse på hønsene og tjekke foder”.
Økonomien behøver ikke være en bremseklods. Sæt et startbudget (fx 500 kr. til frø, jord og to regnvandsfade) og gør status hver måned. Henfør direkte besparelser: færre grøntsager købt, mindre vandforbrug, færre engangsplastikposer. Samtidig notér opsparing på længere sigt – et genoplivet spisebord frem for nyt, egne pakker tørrede krydderurter som gaver osv. Når tallene viser, at projektet betaler sig, er det lettere at holde motivationen, ikke mindst over for den skeptiske ægtefælle.
Hvis du vil vide mere om, hvordan selv selvforsyningsdrømmen også kan hænge økonomisk sammen for én af Danmarks mest kendte frilandsbønder, så læs artiklen om hvad tjener bonderøven i virkeligheden og hvordan indtægterne understøtter livet på landet. Den viser, at det at leve enkelt ikke nødvendigvis betyder at leve uden indkomst – men at pengene bruges anderledes.
Måling er mere end kroner og øre. Vejer du din høst, opdager du, at bare tre meters bønner giver et par kilo om ugen i august. Læg også mærke til madspild: Hvor meget ryger i komposten, fordi du glemte at bruge det i tide? En tavle i køkkenet med “Skal spises i dag” kan nedsætte spildet markant og finjustere fremtidige dyrkningsmængder.
Endelig er fællesskab dit bedste drivhus. Byt frø med naboen, lån hækkeklipper i den lokale deleværktøjsbank, og brug sociale medier eller byens reparationscafé til at få råd om alt fra ukrudtsbekæmpelse til surdejsredning. Andres erfaringer forkorter din læringskurve – og når det driller, er det befriende at høre, at de fleste har slået korsblomster ihjel eller glemt at tømme regnvandstønden før frost.
Sæt barren så lavt, at du næsten snubler over den: Én potte purløg på altanen, et kilo bær fra fætters have eller tre uger uden at købe brød. Hver lille succes giver lyst til at tage næste skridt. Går noget galt, fejr fejlen – skriv ned hvad du lærte, og prøv igen i mindre skala. På den måde bliver selvforsyning ikke en alt-eller-intet-mission, men en livslang opdagelsesrejse i dit eget tempo.